FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Vælg det område, du står i — så viser vi kun de spørgsmål, der er relevante for dig.

Bilvask til private

Det de fleste privatkunder spørger om, inden de booker første gang.

01 Hvordan booker jeg en bilvask hjemme hos mig selv?

Download Monky Shine-appen fra App Store eller Google Play, opret en konto, tilføj din bil og vælg vaskepakke. Derefter vælger du tid og adresse — hjemme, på arbejdet eller hvor bilen holder parkeret — og en certificeret vasker kommer ud til dig.

02 Skal jeg være hjemme, mens bilen bliver vasket?

Nej. Du behøver ikke være til stede. Har du bestilt indvendig rengøring, skal bilen blot være låst op, så vi kan komme ind. Du får besked i appen, når vasken er færdig.

03 Hvor lang tid tager en bilvask?

En udvendig vask tager typisk 30–45 minutter. En komplet ind- og udvendig vask tager cirka 60–90 minutter, afhængigt af bilens størrelse og stand.

04 Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er tilfreds med vasken?

Kontakt os inden for 24 timer efter vasken, så finder vi en løsning sammen. Vi giver 100% tilfredshedsgaranti på hver eneste vask.

05 Kan I vaske bilen, når den holder i et parkeringshus eller på gaden?

Ja. Vi kommer ud til bilen, uanset om den holder i indkørslen, på gaden, i et P-hus eller på en firmaparkering — vi skal blot kunne komme til den.

Erhverv, firmabiler og flåder

Til dig der skal finde en leverandør til bilpleje eller flådeservice.

01 Vi skal bruge en leverandør til bilpleje af vores firmabiler — hvordan kommer vi i gang?

Udfyld erhvervsformularen med virksomhedens navn, antal biler i flåden og hvad I har brug for. Vi vender tilbage inden for 24 timer på hverdage med et skræddersyet oplæg. Der findes ingen standardpris på erhverv — løsning og rabat afhænger altid af flådens størrelse og de ydelser, I har brug for.

02 Hvad koster bilvask til en hel flåde?

Prisen afhænger af antal biler, biltyper, hvor de holder, og hvor ofte de skal vaskes. En flåde på 10 biler og en flåde på flere tusinde er to helt forskellige opgaver, så vi regner altid på den konkrete flåde frem for at sætte en listepris.

03 Hvad er de-fleet, og hvorfor er det relevant for os?

De-fleet er den klargøring, en leasingbil skal igennem, inden den afleveres: reklamefolie skal af, hylder og indretning skal ud, og bilen skal gøres ren. Bliver det ikke gjort, sender leasingselskabet typisk en regning på 30.000-40.000 kr. ekskl. moms. I en konkret sag hos os kostede den samme klargøring 7.466 kr. ekskl. moms. Vi tager hele de-fleeten, så bilen er klar til at blive leaset ud igen.

04 Kan vi få service, dæk- og rudeskift på vores egen adresse?

Ja. Det bestilles i flådeportalen og udføres på jeres adresse via vores partnere. På den måde undgår I både værkstedsbesøg og dyre lånebiler, mens bilen er væk.

05 Kan vi se flådeportalen, inden vi beslutter os?

Ja. Vi giver jer en demo-adgang, så I selv kan klikke rundt i portalen og se, hvordan overblik, varsler om leasingudløb og bestilling fungerer, inden I forpligter jer til noget.

06 Hvordan holder I styr på leasingudløb på mange biler?

I taster datoen for endt leasing ind på hver bil, og portalen varsler automatisk i god tid — for eksempel tre uger før — med mulighed for at bestille de-fleet direkte. Ved 50 til 400+ biler er det praktisk talt umuligt at holde styr på manuelt.

07 Kan I håndtere biler med specialindretning?

Ja. Kølerum, reklamefolie, monteret indretning eller udstyr, der ikke må røres — vi tager altid dialogen først og tilpasser opgaven til den enkelte bil.

08 Hvordan faktureres vi?

Alle ydelser samles på én månedlig faktura med overblik pr. afdeling og køretøj. Betalingsbetingelser aftales individuelt som en del af aftalen.

Priser, pakker og abonnement

Hvad det koster, og hvordan du får den laveste pris pr. vask.

01 Hvad koster en bilvask hos Monky Shine?

Prisen afhænger af pakke og bilstørrelse. Se hele prisoversigten under Priser, eller indtast din nummerplade i appen, så får du den præcise pris på netop din bil med det samme.

02 Hvordan virker et abonnement?

Du vælger en pakke og hvor ofte vi skal komme: hver 2., 4. eller 6. uge. Vi kommer derefter automatisk med det faste interval, og du betaler en lavere pris pr. vask — 53% ved hver 2. uge, 37% ved hver 4. uge og 21% ved hver 6. uge.

03 Er der binding på abonnementet?

Nej. Du kan skifte pakke, ændre interval, springe en vask over eller opsige abonnementet direkte i appen.

04 Hvilke betalingsmetoder kan jeg bruge?

Vi tager alle større kreditkort (Visa, Mastercard, Dankort) samt MobilePay. Betalingen trækkes automatisk, når vasken er udført.

05 Har I en pris for varevogne og større erhvervsbiler?

Van og andre erhvervsstørrelser prissættes efter aftale, fordi opgaven varierer meget med indretning og stand. Kontakt os, så giver vi en konkret pris.

Sådan vasker vi

Metoden, produkterne og hvorfor det bruger så lidt vand.

01 Hvor meget vand bruger I på en bilvask?

Cirka 0,4 liter per vask, mod omkring 150 liter ved en traditionel vask i vaskehal. Det svarer til en vandbesparelse på 99,4%.

02 Er det skadeligt for lakken at vaske uden vandslange?

Nej. Vi vasker i hånden med specialdesignet sæbe og fiberklude, der løfter snavset fra lakken i stedet for at trække det hen over den. Til sidst forsegles lakken.

03 Hvordan kommer I ud til bilen?

Vores partnere kører på cykel med alt udstyr med. Derfor er CO₂-udledningen fra transport 0 kg, og vi kan komme til biler, en varevogn ikke kan nå.

04 Kan vi få dokumentation til vores ESG-rapportering?

Ja. Erhvervskunder får automatiske rapporter, der dokumenterer vandbesparelse og CO₂-reduktion, klar til at indgå direkte i jeres egen rapportering.

Område, support og aftaler

Hvor vi kører, hvornår vi kan træffes, og hvad der ellers er godt at vide.

01 Hvilke områder dækker I?

Vi dækker København og omegn. Tjek appen eller kontakt os for at høre, om vi kommer til din adresse.

02 Har I en vaskehal, man kan køre til?

Nej. Hele konceptet er, at vi kommer ud til bilen — der er ingen vaskehal at køre hen til, og det er ikke billigere at møde op et bestemt sted. Du taster blot den adresse ind, hvor bilen holder.

03 Hvornår kan jeg få fat i jer?

Vores telefonsupport er åben på hverdage mellem 08:00 og 15:00. Skriver du på mail, vender vi tilbage inden for 24 timer på hverdage.

04 Hvem er det, der vasker bilen?

Vaskerne er selvstændige, certificerede franchisepartnere med eget CVR-nummer, der arbejder på Monky Shine-platformen. Alle er uddannet i vores metode, og kvaliteten er dækket af vores tilfredshedsgaranti.

Fandt du ikke svaret? Skriv til os — vi svarer inden for 24 timer på hverdage.

Shine
Klar til at komme i gang?

Book din første vask i dag

Download appen og book på under 2 minutter. Ingen binding, ingen besvær.